Selv helt små børn kan have brug for fysioterapeutisk behandling. Nå du booker en tid hos Fysio Family bliver du mødt af mig Michelle Storm, der har særlige kompetencer indenfor det pædiatriske felt (babyer og børn).
Hvornår kan fysioterapi til din baby give mening ?
- Hvis din baby Altid/oftest ligger med hovedet drejet til samme side, eller altid/oftest har øret tiltet ned mod den ene skulder (torticollis)
- Virker stiv i kroppen, ligger i bananform/C-form til siden eller laver flitsbue ved at løfte ryggen fra underlaget
- Ikke gider ligge på maven
- Har udviklet farvoritside i sine bevægelser (triller mest den ene vej, ensidig kryb, mest dominerende med den ene arm/ben)
- Har problemer med afføringen
- Bevæger sig asymmetrisk eller begrænset

Hvordan fysioterapi kan hjælpe din baby
Er du bekymret for, om din baby oplever spændinger eller ubehag? Mange af de symptomer, som forældre kan observere hos deres babyer, kan være tegn på, at barnet lider af muskulære spændinger. Selvom graviditet og fødsel er naturlige processer, kan de have indflydelse på babyens lille krop.
Dette gælder især, hvis fødslen har involveret interventioner som epiduralbedøvelse, sugekop, tang eller kejsersnit. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at være opmærksom på tegn på spændinger hos din baby.
At søge behandling tidligt kan være med til at forhindre, at spændingerne påvirker dit barns videre motoriske udvikling.
Skånsom behandling til dit barn
Min behandling er skånsom og tilpasset dit barns behov. Den består af sikre og effektive teknikker som mobilisering, udspænding og let muskelarbejde.
Behandlingen finder sted i rolige og trygge omgivelser, og første konsultation varer cirka en time. Som forælder vil du blive involveret i behandlingsforløbet og få konkrete råd og øvelser, som du kan arbejde videre med hjemme.
Motorisk vejledning til dit barn
Har din baby forsinket motorisk udvikling? Er der tydelige tegn på, at dit barn favoriserer én side af kroppen? Eller ønsker du blot at støtte dit barns grundmotoriske udvikling på bedst mulige måde?
Under en individuel konsultation vil vi sammen dykke ned i de specifikke bevægelser, som din baby bruger, og du vil modtage personlig vejledning til øvelser og lege, der kan fremme en god motorisk udvikling.

Tilskud:
Er du medlem af sygeforsikring Danmark kan du få tilskud:
- Førstekonsultation 140 kr
- Individuel behandling 90 kr
Flere sundheds- og ulykkesforsikringer, enten privat eller via arbejdspladsen, kan dække hele eller dele af din behandling.
Husk at medbring et håndklæde til briksen.